Kedelig nulbon i Herning
Jeg var på plads i Herning på MCH Arena til åbningen af sæsonen 2009/2010 i Superligaen.
Kampen stod mellem FC Midtjylland og Esbjerg fB, og resultatet blev 0-0. Spillet var desværre nøjagtig lige så kedelig som stillingen og viste om noget, at Ulvene ikke er i gear til den nye sæson.
Noget bekymrende er det, at noget af det dårlige spil fra foråret går igen i den nye sæson. Til tider virkede spillerne opgivende og næsten uinteresseret i at vinde.
Indstillingen var ikke altid helt i orden, og måske ville det være en god ide for træner Thomas Thomasberg at ryste posen og sætte nogle af bænkevarmerne fra Esbjerg-kampen ind fra start i dagens kamp mod Silkeborg IF på Silkeborg Stadion.
Skonnerten Fylla i Ærøskøbing
Jeg var i min ferie et smut på Ærø, hvor jeg blev overrasket over den smukke natur.
Jeg besøgte Ærøskøbing, Bregninge, Skjoldnæs (nordspidsen af Ærø) samt Voderup Klint.
Vejret var perfekt dansk sommervejr med 20-23 grader med sol, skyer og vind.
Fotos fra turen kan besigtiges i mit galleri på Flickr – god fornøjelse 
Lasse Heinze forever – Arkadiusz Onyszko never!
Lasse Heinze er ikke den bedste målmand i Superligaen, men til gengæld hører Arkadiusz Onyszko til den absolutte elite af målmænd.
Isoleret set burde man jo så klappe i hænderne over, at Onyszko er kommet til FCM – det gør jeg dog så langt fra – og hvorfor så lige det?
1. Lasse Heinze er en ung og meget talentfuld målmand, som har potentialet til at blive en klassemålmand – han er derudover fra egne rækker – alt sammen ting, der taler for at beholde Heinze som førstemålmand
2. Onyszko er gammel, har højst et par sæsoner i sig, måske kun en enkelt, og vigtigst af alt har han just fået en voldsdom.
Netop dette sidste faktum gør, at FCM skulle holde sig langt væk fra Arkadiusz Onyszko. At hyre en person dømt for vold er et kanondårligt signal til omverden og især til de mange børn og unge, som enten er fans af FCM og/eller spiller i en af FCMs samarbejdsklubber. De ser op til superligaspillerne, og nu skal de så altså også se op til en voldsmand – det holder bare ikke.
Jeg mener ikke, det passer til FCMs image. Onyszko vil utvivlsomt give klubben et dårligt ry. Derfor er det også en forfærdelig omgang ævl, når de herrer Steinlein og Ørgaard i dag i medierne udtaler, at man skal give Onyszko en “second chance”. Med det fokus, der er på professionelle sportsudøvere i dag, og især fodboldspillere, så er en voldsdom uforenelig med en sportskarriere på højeste niveau.
Onyszko er et rigtigt dårligt kort at have på hånden for FCM, også selvom han er en god målmand. Jeg er stor fan af FCM, men jeg må indrømme, at jeg er dybt skuffet over, at ledelsen vil forsvare en person dømt for vold.
En anden ting er, at man i vinterpausen forklarede manglende indkøb med, at man ville satse på de unge spilere. Når man så går hen og skriver kontrakt med en halvgammel fyr som Onyszko, samtidig med at man har unge lovende spillere som Heinze og Lössl, betyder det så, at man allerede efter et halvt år har skiftet strategi?
For mig er der ingen tvivl om, at ledelsen i FCM denne gang har begået en kæmpe brøler – som de siger i reklamerne: det’ en ommer!
Lasse Heinze forever – Arkadiusz Onyszko never!
Sejr efter spøjs kamp
Efter 2-4 til SønderjyskE var jeg godt nok ikke tilfreds – nøjagtig som mange andre Ulvefans.
Jeg var dog hurtigt klar over, at jeg ville til Farum og støtte mit hold i søndagens kamp mod FC Nordsjælland – det er i modgangstider, at spillerne og klubben har allermest behov for fanopbakning. Når det går godt, skal der jo nok være rigeligt med folk, der er parat til at klappe af holdet.
Jeg var derfor at finde i den lille fanskare af FCM-fans på Farum Park i dag. Først og fremmest bemærkede jeg stadionspeakeren, som lod til at hygge sig med sit lille søndagsjob – en stemningsskaber kan man dog ikke ligefrem kalde ham…
Kampen kom i gang, og FCM startede helt godt, men kom ikke for alvor frem til noget. Det blev derfor FC Nordsjælland, der satte sig på kampen. Det er ikke kun mit indtryk, jeg ved det, for jeg sad i den ende, hvor FCNs målmand stod, og der skete ikke det helt store. Da jeg kom hjem, så jeg på TV, hvor store chancer FC Nordsjælland havde haft. Man må sige, at heldet var med os, men det er altså decideret dårligt, at FCN ikke formår at prikke mindst en af de store chancer ind.
Hvis de sidste minutter af første halvleg var lange, så var det ikke meget bedre i begyndelsen af anden halvleg. Det var mit indtryk, at FCM slet ikke var kommet ud fra omklædningsrummet, så skidt så det ud. Det eneste, man formåede, var at forsvare og sparke bolden væk, og en FCN-scoring var ikke langt væk.
Så skete der dog noget i det 58. minut, FCM er i angreb, bolden kommer indover, og “Farlige Frank” stiger til vejrs og header den ind!!! 1-0!!!! Det var smukt, og det var dejligt. Derefter vendte kampen fuldstændigt, FCM spiller bedre, uden dog at være prangende, men formår dog at skabe mere. 10 minutter efter 1-0 falder 2-0-målet, og på stadion kunne jeg desværre ikke se, hvor flot det var, men det var faktisk et flot mål sparket ind fra en spids vinkel. Igen var Frank Kristensen på pletten, og man må sige, at han redder os i dag – manden har målnæse.
Kampen fuser derefter lidt ud, FCN havde imidlertid et par chancer, men på en eller anden måde virkede det ikke for alvor farligt.
Slutresultat 2-0 og 3 point på kontoen, det var, hvad spillere, klub og fans havde behov for. Spillemæssigt er der dog lang vej endnu, i flere momenter hang spillet ikke ordenligt sammen, og til tider virker spillerne bange for bolden, således at det kommer til at ligne FCMs balletskole i stedet for FCMs superligahold. Lidt mere fight og vilje til at kæmpe for det kunne godt ønskes.
Billeder fra kampen kan ses her
Sådan! 2 kasser fra Farlige Frank, og de 3 point er hjemme!
2-4: WHAT???!!!
Jeg var til stede på lægterne på SAS Arena mandag aften og blev vidne til en kamp, der fik et overraskende udfald: bundproppen SønderjyskE slog Ulvene fra Midtjylland med hele 4-2, og det er en helt fortjent sejr.
Dagen efter er jeg stadig rystet. Ikke kun nederlaget, men også måden, det skete på, var skuffende. Ulvene kæmpede slet ikke, og spillet hang slet ikke sammen…
15 point efter OB, der er nummer 3, er slet ikke godt nok for de sidste to sæsoners sølvvindere. Hvorfor er det så kommet dertil? Grundene er mange, men for at nævne en enkelt, så har man købt forkert ind, efter salg af kanonspillere som Simon Poulsen, Dennis Sørensen og Kristian Bak Nielsen, har man kastet sin kærlighed på til eksempel Filip Marcic, Kristian Ipsa, Maros Klimpl og Ken Fagerberg, som ikke har det samme niveau.
Dernæst er det mentale ikke i orden. Der tabes alt for mange kampe på udebane, og det er ikke kun i denne sæson, det har været problem, det har tidligere også kostet dyrt for Ulvene. Her i forårssæsonen har det været meget ustabilt i flere kampe, hvor man har underpræsteret i 1. halvleg (mod OB, VB og AGF), og bagefter gået ud og leveret en udmærket eller god 2. halvleg – det duer ikke i længden. Måske en eller anden form for mental coach ville være på sin plads.
Til slut mangler vi fortsat en klasseangriber – nogen vil måske sige, at vi har Farlige Frank, men når han går ned i banen eller er nede og forsvare, så er der ikke nogen oppe foran sådan rigtig – Jude Nworuh fylder for lidt, og Mikkel Thygesen er altså ikke angriber.
Jeg ønsker mig så brændende, at FCM køber en profil, en rigtig god angriber, sådan en, der laver kasser jævnligt, en publikumsdarling.
På søndag skal vi spille mod FC Nordsjælland, og efter kampen i går overvejede jeg, om jeg nu skulle tage afsted (bor ikke så langt fra Farum Park), og jeg har besluttet mig: jeg møder op og støtter mit hold!
Det der har jeg slet ikke lyst til at se igen!
4 kampe: 2 point
FCM-EfB 1-1
FCM-BIF 1-1
OB-FCM 2-1
AaB-FCM 3-2
Efter fire kampe i forårssæsonen er der kun kommet sølle to point på kontoen for mit hold, FC Midtjylland. Inden første kamp mod Esbjerg var der allerede en vis afstand mellem FCM på fjerdepladsen og den absolutte top. Til min forargelse måtte jeg endog se FCM blandt midterholdene i TV2 Sports analyse inden første kamp.
Desværre har de hidtidige kampe kun bekræftet denne analyse, og det er simpelthen ikke godt nok for en klub som FC Midtjylland. Spillet mod EfB, til dels mod BIF (11 mod 10 i 60 minutter) og især mod OB var for energiløst og uskarpt – jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke har set kampen mod AaB, som efter sigende skulle have været en underholdende kamp.
Et af problemerne har været skader hos flere nøglespillere både i forsvaret og på midtbanen: Danny Califf, Christopher Poulsen, Gheorghe Florescu, Adigun Salami m.fl. Derfor har man været nødt til at ty til de unge talentfulde spillere, såsom Jesper Juelsgård Kristensen, Christian Sivebæk og Mads Albæk. Desuden har enkelte spillere så også siddet ude med karantæne, i kampen mod AaB var både backen Kolja Afriyie og fløjspiller Danny Olsen ude, og i næste kamp mod Vejle Boldklub på udebane er Adigun Salami helt sikkert ude, idet han fik det røde kort (en spegepølsemad?) i Aalborg.
Et andet problem er som tidligere nævnt for få angrebsspillere: Frank Kristensen, Jude Nworuh, Kim Christensen og Ken Fagerberg. Jude er nok lige ung nok, Kim Christensen har måske været god engang, og Ken Fagerberg er nok mest af alt offensiv midtbanespiller eller fløjspiller. Dermed er der kun Frank Kristensen som decideret angrebsspiller, men han har kun scoret en enkelt gang i foråret (udligning mod BIF).
Ingen tvivl om, at de unge spillere er talentfulde og dygtige, for vi ved, at FCM er en af de absolut bedste klubber her i landet til at udvikle unge spillere. Måske har det været lidt for stor en mundfuld for de unge, det kunne tænkes, at der er lagt lidt for meget ansvar over på de unge spilleres skuldre. I hvert fald synes jeg ikke, at erfarne spillere som Mikkel Thygesen og Frank Kristensen har været synlige nok, de har ikke taget ansvar nok og vist vejen frem.
I dag skal man så dog i flere medier læse både træner Thomas Thomasberg og sportsdirektør Jens Ørgaard undskylde sig med, at dommerne ikke har dømt straffespark til FCM og/eller underkendt mål til FCM i de seneste tre kampe – helt ærligt, jeg har stor respekt for begge, men at undskylde sig med dårlige dommere er altså for ynkeligt – tag jer nu sammen og indrøm, at den nuværende spillertrup ganske enkelt ikke er til topfodbold, det ville være en ærlig sag. Det ville desuden have været gavnligt, om man inden første kamp havde meldt ud, at det i det næste stykke tid ville dreje sig mindre om point og mest af alt om at få indspillet unge spillere og for alvor få dem gjort klar til SAS Liga-fodbold. Så kunne vi fans nemlig have indstillet os på det, i stedet for at sidde med en noget flad smag i munden efter eksempelvis 1-1 mod EfB eller 1-2 mod OB.
I øvrigt har jeg et lille spørgsmål: hvornår har man sidst hørt et hold, der vinder en kamp 2-1, bagefter brokke sig over, at dommeren undlod at dømme straffespark? Nej vel?
Superligaen er endelig kommet i gang!
Efter en laaaang vinterpause ruller fodbolden igen i den bedste række herhjemme – og tak for det!
Nu er de danske hold ikke de allerbedste i Europa, men alligevel er det spændende at følge med, og kvaliteten af de fleste kampe er faktisk udmærket, uden dog at være prangende.
Allerede nu står det klart, at mesterskabet skal afgøres mellem Brøndby IF, FC København og OB, eftersom FC Midtjylland spillede sig definitivt ud af topkampen med sidste weekends nederlag på 1-2 mod netop OB på Fionia Park.
Det var en kamp, som jeg var vidne til, ikke som OB-fan, næ nej, men som FCM-fan. Ikke nok med, at vi (altså FCM) spillede på udebane, at det var regnvejr og koldt, vi tabte også, så det blev lidt en bitter oplevelse. Nederlaget var desværre fuldt fortjent, for Ulvene var i første halvleg slet ikke kommet på banen, de virkede fraværende i forsvarsspillet og ideløse i angrebsspillet. Anden halvleg var en hel del bedre, men som så mange gange før formåede de ikke at prikke den afgørende scoring ind. En kamp varer 90 minutter, og det er altså ikke ret tit, at man kan vinde kampe endsige blot point på at spille 45 minutter nogenlunde godt.
En ting kunne jeg dog godt tænke mig at vide: FCM har ikke mange angribere, alligevel har man i vinterpausen solgt Serghei Dadu (Moldova) til Alania Vladikavkaz i Rusland og udlejet Baba Collins (Nigeria), denne ellers fremragende kropsstærke angriber, til bundholdet Vejle Boldklub – hvorfor?
Som kuriøs sidebemærkning kan det nævnes, at Baba bragte Vejle foran i mandagens kamp mod Randers FC…
Jeg tror godt, at Jens Ørgaard og Claus Berthelsen i FCM kunne finde pengepungen frem og hente Erik Rasmussen tilbage fra AGF og Mohamed Zidan fra Borussia Dortmund.
En meteor er indkapslet i Ørestaden
Fredag aften, 6. februar, havde jeg dristet mig helt ud på Amager for at tage DRs splinternye koncerthus, også kaldet Koncerthuset, i øjesyn – og naturligvis for at høre Koncerthusets akustik. For første gang skulle jeg høre Beethoven, nærmere betegnet Beethovens 9. symfoni.
Jeg tog derfra et par timer senere med mange forskellige indtryk.
Først og fremmest er selve bygningen en mørk og lidt tåget vinteraften ikke specielt imponerende, men det bliver ikke voldsomt bedre, når man kommer indenfor. Selve bygningen har et råt look med betongulve og betonvægge. Væggene er ganske vist udsmykket med bl.a. indsatte (snapse)glas samt en form for tegninger, der er ridset ind i betonen. Hvis man som jeg har studeret flere år på Syddansk Universitet, så har man set rigeligt med beton og bliver nok ikke synderligt imponeret.
Garderoben og møblerne i foyeren var desuden kasser, som vist nok normalt benyttes til at transportere lydanlæg, instrumenter og andet musikudstyr i. Umiddelbart passer det fint sammen med Koncerthusets funktion som musikhus, men jeg ved ikke, om jeg var så vild med det.
Så til koncertsalen, også kaldet meteoren, i selve Koncerthuset Studie 1: salen ER flot, og man kunne lugte, at den var ganske ny. Man kan ikke undlade at beundre salens udsmykning og arkitektur, og det er en oplevelse at betragte salen og samtidig lytte til en god koncert.
Beethovens 9. symfoni kunne jeg faktisk godt lide, jeg kunne godt tænke mig at høre mere af Beethoven, og den 9. symfoni tåler i hvert fald et genhør! Højdepunktet var helt uden diskussion den sidste del af 3. sats og hele 4. sats, hvor det, som EU har gjort til sin hymne, bliver spillet. Desuden er Friedrich Schillers digt “Ode an die Freude” en del af 4. sats. Det viste sig faktisk, at jeg kun havde hørt det i uddrag, så det var stort at høre det i fuld længde.
Er akustikken så så god, som man har sagt? Jeg skal være og ærlig og tilstå, at jeg hverken er ekspert eller har voldsomt meget at sammenligne med – dog kun den berømte koncertsal i Wien, Musikverein, hvor nytårskoncerten spilles 
– umiddelbart er akustikken virkelig god, musikken kommer flydende ud af instrumenterne og op til tilskuerne/tilhørerne, hvilket betyder, at man ikke behøver “aktivt” at lytte – det har jeg ikke tidligere har oplevet. Dog er akustikken ikke perfekt, for når orkestret spillede højt og/eller hurtigt kunne jeg høre en eller anden mislyd. Jeg kunne ikke helt finde ud af, hvor den kom fra, men det var en høj lyd, som forekom mere end en gang. I 4. sats, hvor koret skulle synge samtidig med, at orkestret virkelig spillede til, blev det også lidt for meget. Det virkede som om, der var for mange lyde og toner på een gang, hvilket gjorde det svært at forstå korsangen. Det kan selvfølgelig være, at det skal lyde sådan, men det kunne sagtens også skyldes, at salen egner sig bedst til koncert og ikke så meget til korsang.
Dog synes jeg, at DR SymfoniOrkestret spillede virkelig godt, og dirigenten Herbert Blomstedt ydede ligeledes en rigtig god indsats. Koncerten var samlet set en nydelse, og undervejs kunne jeg ikke undlade at beundre musikerne som ægte kunstnere. Jeg fik faktisk et nyt syn på musikerne, for når de sidder hver især og spiller og gør deres bedste, så yder de jo deres bidrag til en velspillet koncert. Nøjagtig som når en håndværker gør sig umage for at færdiggøre et stykke snedkerarbejde f.eks., eller når en oversætter som en anden sproglig ekvilibrist omsætter en tekst fra et sprog til et andet så præcist som muligt.
Den “åbenbaring” hænger også sammen med den franske arkitekt Jean Nouvels måde at udforme salen på. Tilskuerne/tilhørerne sidder nemlig hele vejen rundt om orkestret og kan se musikerne meget bedre end i en traditionel koncertsal, som Musikverein, hvor man kun ser musikerne forfra. Man kan dermed meget bedre følge med i koncerten og i de enkelte musikeres spil.
Tager man hele Koncerthuset i betragtning, inklusive de meget store omkostninger, synes jeg godt, det kunne have været bedre og flottere. På den anden side er min smag måske bare for gammeldags…
Uanset beton og mine indtryk og uanset de mange ophedede diskussioner om Koncerthuset, så er det gavnligt for hele Danmark, at vi har fået en koncertbygning som Koncerthuset.
Gentofte Stadion i januar
Forleden da jeg var på vej hjem efter en gåtur ved Gentofte Sø, så jeg et skilt til Gentofte Stadion og kom til at tænke tilbage – helt nøjagtig 17 år og 3 måneder tilbage – til en kamp, der involverede danske B 1903 og mægtige FC Bayern München fra Tyskland i UEFA Cuppens 2. runde den 22. oktober 1991. Kampen blev historisk, for stik imod alle forventninger, vandt B 1903 6-2 (!) over Bayern.
I dag slog jeg så lige et smut om Gentofte Stadion og tog et par enkelte fotos. Det var en spøjs og samtidig sjov oplevelse at se et totalt forladt og noget forfaldent Gentofte Stadion i januar måned og så tænke på, at det var lige nøjagtig der et af de største danske resultater i europæisk klubfodbold blev skabt.
I første omgang fotograferede jeg uden for, men fandt en vej ind og fik taget par billeder inde på selve stadion.
Bare at se pressepladserne vidner om, hvor stor forskel, der er på nu og dengang. Tænker man på Parken, SAS Arena eller Fionia Park, er der himmelvid forskel mellem til de tre stadions og Gentofte Stadion – man ville aldrig nogensinde (går jeg ud fra) kunne byde tilskuere eller pressefolk lignende forhold i dagens Fodbolddanmark.
Alle fotos fra Gentofte Stadion kan selvfølgelig ses i mit galleri på Flickr.
Har man nu fået lyst til at se selve kampen, så kan man se den i fuld længde i DRs arkiv på nettet, Bonanza, ved at klikke her. God fornøjelse i selskab med Tommy Troelsen og en ung Brian Laudrup!
-
Mit Flickr-fotogalleri
More Photos
