2-4: WHAT???!!!

Jeg var til stede på lægterne på SAS Arena mandag aften og blev vidne til en kamp, der fik et overraskende udfald: bundproppen SønderjyskE slog Ulvene fra Midtjylland med hele 4-2, og det er en helt fortjent sejr.

Dagen efter er jeg stadig rystet. Ikke kun nederlaget, men også måden, det skete på, var skuffende. Ulvene kæmpede slet ikke, og spillet hang slet ikke sammen…

15 point efter OB, der er nummer 3, er slet ikke godt nok for de sidste to sæsoners sølvvindere. Hvorfor er det så kommet dertil? Grundene er mange, men for at nævne en enkelt, så har man købt forkert ind, efter salg af kanonspillere som Simon Poulsen, Dennis Sørensen og Kristian Bak Nielsen, har man kastet sin kærlighed på til eksempel Filip Marcic, Kristian Ipsa, Maros Klimpl og Ken Fagerberg, som ikke har det samme niveau.

Dernæst er det mentale ikke i orden. Der tabes alt for mange kampe på udebane, og det er ikke kun i denne sæson, det har været problem, det har tidligere også kostet dyrt for Ulvene. Her i forårssæsonen har det været meget ustabilt i flere kampe, hvor man har underpræsteret i 1. halvleg (mod OB, VB og AGF), og bagefter gået ud og leveret en udmærket eller god 2. halvleg – det duer ikke i længden. Måske en eller anden form for mental coach ville være på sin plads.

Til slut mangler vi fortsat en klasseangriber – nogen vil måske sige, at vi har Farlige Frank, men når han går ned i banen eller er nede og forsvare, så er der ikke nogen oppe foran sådan rigtig – Jude Nworuh fylder for lidt, og Mikkel Thygesen er altså ikke angriber.

Jeg ønsker mig så brændende, at FCM køber en profil, en rigtig god angriber, sådan en, der laver kasser jævnligt, en publikumsdarling.

På søndag skal vi spille mod FC Nordsjælland, og efter kampen i går overvejede jeg, om jeg nu skulle tage afsted (bor ikke så langt fra Farum Park), og jeg har besluttet mig: jeg møder op og støtter mit hold!

Det der har jeg slet ikke lyst til at se igen!